Landsbyen Hørret
Om den gamle landsby og dens overgang fra bondesamfund til bysamfund fra midten af 1900-tallet
Landskab og de første bosættelser
Hørret ligger ved foden af Holme Bjerge og ud mod smeltevandsdalen, der blev dannet ved sidste istid for ca. 12.000 år siden. Kapelbækken løber gennem dalen og munder ud i Giber Å, som til sidst ender ved Moesgård Strand. De ældste spor af mennesker i området findes i Hørret Skov, hvor der ligger stenaldergrave, mere end 5.000 år gamle. I bronzealderen blev der anlagt en række gravhøje langs Jelshøjvej. I dag er kun Jelshøj og Tulshøj bevaret, men stednavne som Åshøj, Grevehøj og Hestehøj vidner om de forsvundne høje. Navnet Hørret menes at stamme fra Hørghwith, hvor hørgh betyder en hedensk helligdom og with betyder skov – altså “helligdommen ved skoven”.
Bondesamfundet
I næsten hele sin historie har Hørret været et bondesamfund. Markbogen fra 1683 beskriver, hvordan jorderne var opdelt i tre store marker: Løkkemarken, Årsmarken og Østermarken. Gårdene havde små agre spredt på tværs af markerne, og al arbejde blev koordineret fælles – pløjning, såning og høst skulle ske samtidig. Fra 1600-tallet var gårdene fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg. Bønderne betalte afgifter og udførte hoveri for herremanden. I 1785 kom udskiftningen, hvor jorden blev samlet omkring gårdene, men de fleste gårde blev liggende i landsbyen. I midten af 1800-tallet begyndte bønderne at købe gårdene til selveje. Det betød bedre vilkår og lagde grunden til en ny tid i landsbyen.
Opblomstring i 1900-tallets begyndelse
Efter overgangen til selveje blomstrede landsbyen. En bysmed blev ansat, der kom en købmand, og i 1915 blev der bygget et mejeri. I 1923 fik Hørret sit eget forsamlingshus. Der var også skole – den første bygget i 1827 og en ny i 1903. Disse tiltag skabte et stærkt lokalt fællesskab. Smedjen fungerede både som arbejdssted og samlingspunkt. Forsamlingshuset blev brugt til fester, møder og gymnastik. Købmanden havde et bredt udvalg af varer og var også et sted, hvor folk samledes.
Forandring
Efter midten af 1900-tallet ændrede Hørret sig. Skolen blev nedlagt i 1949, fordi børnetallet var faldet. Forsamlingshuset blev solgt i 1952, smedjen lukkede i 1969, og købmanden lukkede i 1979. Mange gårde ophørte med landbrug, og flere blev solgt til tilflyttere fra Aarhus. Det gamle bondesamfund forsvandt gradvist, men nye beboere bragte nyt liv til byen.
Hørret i dag
I dag er Hørret en lille landsby med omkring 200 indbyggere. De fleste arbejder i Aarhus eller omegn, men har valgt Hørret på grund af roen, naturen og det nære fællesskab. En vigtig beslutning i 1960’erne betød, at Hørret ikke blev udbygget med parcelhuse. Derfor har landsbyen stadig sit oprindelige præg med gamle gårde og huse langs bygaden, omgivet af marker, enge og Hørret Skov.
Kilde:
Hans Møller: Landsbyen Hørret – Om den gamle landsby og dens overgang fra bondesamfund til bysamfund. Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening, 2000.