top of page
IMG_0898 (1).HEIC

Byforeningen

Hørret Byforening blev genstiftet i 2025

Foreningens formål er udvikling og styrkelse af fællesskabet i Hørret By, samt at repræsentere byen udadtil. Foreningen varetager i øvrigt fælles interesser i området.

Foreningens Vedtægter

  1. Foreningens navn er Hørret Byforening.
     

  2. Foreningens formål er udvikling og styrkelse af fællesskabet i Hørret By, samt at repræsentere byen udadtil. Foreningen varetager i øvrigt fælles interesser i området.
     

  3. Medlemmer. Alle hustande i Hørret kan være medlem. Medlemskabet er frivilligt.
     

  4. Kontingent. Fastsættes på den årlige generalforsamling. Stiftelsesåret 2025 er det. 200,00 kr. pr. husstand pr. år. Forfaldsdato er senest 1 maj for indeværende år. Betales elektronisk ved fx. bankoverførsel.
     

  5. Foreningens ledelse og drift:
    A. Foreningens ledelse varetages af en Formand valgt for 2 år ad gangen, samt 2-4 ordinære bestyrelsesmedlemmer valgt for 1 år ad gangen. 

  1. Formanden vælges på generalforsamlingen i ulige år. Fra 2025.

  2. 2-4 bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år ad gangen på generalforsamlingen.

  3. Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med en Næstformand og Kasserer, evt øvrige medlemmer af bestyrelsen bærer ingen poster.

  4. Generalforsamlingen vælger 2 suppleanter, som også gerne må deltage i bestyrelsesmøderne, men har ingen stemmeret

  5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og er kun beslutningsdygtig, når et flertal er til stede. Ved stemmelighed har formandens stemme afgørende betydning.

  6. Der skal altid være en udsendt dagsorden til bestyrelsesmøderne, og der skrives referat heraf, som derefter udsendes til medlemmerne af foreningen.

  7. Bestyrelsen kan overdrage opgaver til medlemmer udenfor bestyrelsen. Fx høstfestudvalg, aktivitetsudvalg o.lign.

  8. Bestyrelsen må ikke optage gæld i foreningen. 

  9. Alle anlægsudgifter skal være fuldt ud finansieret, enten via ekstraordinære opkrævninger hos medlemmerne, eller via sponsorater. 

  10. Bestyrelsen udviser god dømmekraft ved større udgifter og anlæg, og informerer medlemmerne forinden ved enten dagsordenindkaldelsen til bestyrelsesmøde, eller på generalforsamlingen.
     

  1. Regnskab. Regnskabsåret er 1. januar – 31. december.
     

  2. Revision. Regnskabet revideres af to revisorer, som vælges på generalforsamlingen.
     

  3. Generalforsamling:
    A. Generalforsamlingen er Byforeningens højeste myndighed.
    B. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første uge af marts. Kun hustande der har betalt kontingent i året før, kan stemme på generalforsamlingen.
    C. Der indkaldes til generalforsamling ved e-mail meddelelse til samtlige medlemmer, det påhviler det enkelte medlem, at foreningen har en opdateret e-mail.
    D. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel.
    E. Afstemning foregår ved håndsoprækning, dog skal afstemningen foregå skriftligt, når mindst 10 % af de fremmødte forlanger det.
    F. Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal af medlemmer over 18 år. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer. Der er én stemme pr. Hustand ( kontingent ).

 

  1. Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:
     

    1. Valg af dirigent

    2. Beretning

    3. Regnskab.

    4. Indkomne forslag, herunder forslag til aktiviteter i løbet af året.

    5. Budget.

    6. Fastsættelse af kontingent.

    7. Valg til bestyrelse

      1. Formand valgt for 2 år. I ulige år.

      2. 2-4 Bestyrelsesmedlemmer valgt for 1 år.

      3. 2 Revisorer valgt for 1 år.

 

  1. Fastsættelse af næste ordinære generalforsamling.

  2. Eventuelt.
     

Ad. 3) Regnskabet er vedhæftet indkaldelsen.

Ad. 4) Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være fremsendt på e-mail til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

Ad. 5) Budget er vedhæftet indkaldelsen.


 

  1. Vedtægtsændringer. Ved vedtægtsændringer skal 2/3 af samtlige afgivne stemmer være for forslaget.

 

  1. Ekstraordinær generalforsamling. Kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal tillige finde sted, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer indsender e-mail anmodning herom.
     

  2. Foreningens opløsning:
    A. Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på generalforsamlingen.
    B. Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning.
     

Stiftende Generalforsamling 2025

Kontigent

Fastsættes på den årlige generalforsamling.

I stiftelsesåret 2025 er det. 200,00 kr. pr. husstand pr. år. Forfaldsdato er senest 1 maj for indeværende år. Betales elektronisk ved fx. bankoverførsel.

Pengene kan overføres via. Mobilepay til: 4228QX

Eller brug denne QR kode.

Kontakt

Hørret Byforening
Hørret Byvej 23

8320 Mårslet

Hvis du har spørgsmål til foreningen eller hjemmesiden skriv til.

hoerretbyforening@gmail.com

© Hørret Byforening

bottom of page